Gerda Haldrup

Fortalt af Gerda og Mogens Haldrup, Risskov

– Min mand og jeg startede købmandsforretning på Risvangs Allé i 1944. Og det var en nabo, Fru Jørgensen, der arbejdede som receptionist på Århus Stiftstidende, som spurgte, om vi kunne tage en fransk pige på ferieophold. Det var i 1946, og Hèlène var 8 år. Hun kom til Århus sammen med sin lillesøster Roberte, som vi fik anbragt hos min søster Inge og hendes familie i Hirsevangen. Så søstrene var meget sammen.

– Ved afrejsen fra Paris havde moderen sagt til pigerne, at de skulle holde sammen. De måtte ikke slippe hinanden hænder.

– Men det første, der skete, var, at de blev sendt til hver deres familie. Pigerne kunne jo ikke vide, at de skulle bo hos to søstre. Det må have været forfærdeligt.

Fru Haldrup husker, at noget af det første, hun gjorde, var at tage pigerne i bad. Det var der brug for efter den lange rejse. Hun husker dem også som magre, da de kom. Men at det ændrede sig i løbet af sommeren.

Mogens Haldrup fortæller, at han dengang var nyfødt, og at Hélène trillede rundt i kvarteret med ham i barnevogn og ind imellem også ned til vandet ved Risskov.

Året efter kom Hélène tilbage til familien Halrup. Det var hans far, der betalte billetten. Også søsteren Roberte kom tilbage til sin danske familie.

Med hensyn til sproget, siger Fru Haldrup:

– Vi klarede det, og Hélène lærte hurtigt at tale dansk. Hun var en sød pige.  Men brevene blev skrevet på fransk.

Hélène og Roberte kom fra en lille by, Louvres, der i dag ligger tæt på Charles de Gaulle-lufthavnen udenfor Paris.  Faderen, Lucien Huyghe, var ansat ved de franske statsbaner. Mogens Haldrup husker ham som typisk rund franskmand med en Gauloise i munden.

Han kunne rejse gratis med tog. Så de følgende år fulgte han døtrene til Danmark og hentede dem igen efter ferien. Familien endte med at have syv piger, og den sidste gang, Lucien kom til Danmark, var i 1956, hvor han havde fem piger med.

Gerda Haldrup og hendes søster fik hver to piger, og faderen og den ældste søster rejste derefter hjem til Louvres for at komme tilbage en måned efter. Mogens og hans mor husker, at franskmændene som gave havde medbragt en krystalvase med nogle lange strittende blomster, som mirakuløst overlevede hele turen til Danmark.

Familierne holdt forbindelsen med den franske familie ved lige. Og i 1969 kom moderen, Rénée Huyghe, også med på turen til Danmark.

Rejserne er også gået den anden vej. Gerda Haldrup og hendes datter Vibeke var på besøg hos familien i Louvres, ligesom Mogens Haldrups far og onkel kørte derned – uden at kunne et ord fransk. Men det forløb godt, og familien viste dem rundt, så de fik set alle seværdighederne i Paris.

Forbindelsen til feriepigerne fra Louvres er stadig intakt, men nu er det Gerda Haldrups børn, der holder den ved lige.

– Dengang var det min familie, der hjalp. Men vi har fået meget igen. Vi blev en del af deres familie og har blandt andet været med til stort bryllup. Min dengang ugifte søster skulle være en af brudepigerne, og der blev sendt stof herop, så alle de ugifte brudepiger havde kjoler af samme stof.

På spørgsmålet om, hvorfor familien Haldrup, der dengang lige havde startet egen forretning og samtidig havde et nyfødt barn at tage vare, havde overskud til at tage et fremmed barn til sig i flere måneder, svarer fru Haldrup:

– Hvorfor? Fordi de trængte. Og det gik jo, selvom der var rationering. Men jeg tænkte da på de mødre, der sendte deres børn af sted til familier, de ikke kendte. Det må have været forfærdeligt.

Samtalen med Gerda Haldrup fra Risskov v. Århus fandt sted i sommeren 2015, hvor hun var fyldt 100 år. Men da hendes hørelse var dårlig, var sønnen, Mogens Haldrup, også til stede. Hélène Carette var et af de mange franske ”børn”, der i oktober 2015 mødte frem til sammenkomsten i Danmarkshuset i Paris i anledning af 70-året for afslutningen på anden Verdenskrig og starten på det danske hjælpearbejde, hvor flere end 4.000 franske børn kom på rekreation i danske familier. AaN.