Im Verlauf der Jahre 1945-50 gaben dänische Hilfsorganisationen mit dem “Roten Kreuz” und “Rettet die Kinder” an der Spitze den vielen notbetroffenen und hungernden Kindern im kriegserschütterten Europa humanitäre Hilfe.
Eine Hilfe, die auf breiter Unterstützung in der Bevölkerung beruhte. Denn trotz der Rationierung und des Mangels an allem Notwendigen brachten die Dänen sowohl Energie und Wohlwollen als auch konkrete Beihilfe in die internationale Hilfsarbeit ein.
Om hjælpearbejdet:
Lige efter afslutningen på Anden Verdenskrig havde Red Barnet og Røde Kors svært ved at få opbakning omkring hjælpen til de tyske børn. Så i første omgang blev det besluttet, at det var børnene i de mange flygtningelejre i Danmark, der skulle hjælpes.
Men et par år efter, da der var faldet lidt ro over gemytterne, kom hjælpen til de tyske børn på plads i foråret 1947 og varede til forsommeren 1948.
Hjælpen omfattede de 50.000 nordtyske og sydslesvigske børn, som Grænseforeningen ikke selv kunne bespise, fordi de var tyske statsborgere.
Men de danske hjælpeorganisationer var meget interesserede i, at alle børnene fik mad for ikke at uddybe skellet mellem dansk og tysk. Så derfor blev der etableret en særlig fødevareuddeling, som blev betalt af den danske stat.
Bespisningen fandt sted i Flensborg og Hamburg, hvor Red Barnet og Røde Kors delte bespisningsarbejdet imellem sig, mens organisationen Fredsvennerne bespiste 20.000 i Kiel og Pinneberg.
Arbejdet med at etablere nødbespisning blev angiveligt forsinket på grund af manglende samarbejdsvilje fra de britiske besættelsesmyndigheder.
Udover bespisningen pressede danskerne på for at få lov til at oprette institutioner i de mange flygtningelejre. Eksempelvis børnehaver, fritidshjem og daghjem med plads til leg og kreative sysler. Hovedkvarteret for dette hjælpearbejde lå i Lübeck.
I september 1949 blev der oprettet to centre mere – i Celle og Oldenburg – med det formål af få åbnet fritidshjem og børnehaver i flygtningelejrene dér.