Jean-Claude aftjente sin værnepligt i Algeriet (årstal ukendt)
Jean-Claude var syv år gammel, da han kom til familien Busk, som på dengang boede i en to-værelses lejlighed i Kolding. Foruden forældrene var der to mindre børn, Bente og Troels, og Charlotte Busk var gravid med sit tredje barn, Lise. Alle sov de i sammen i soveværelset. Børnene i køjesenge.
Jean-Claude sammen med sine “søskende” Bente og Troels
Det var hendes mand, som var frankofil, der havde tilmeldt dem som plejefamilie. Uden at skænke det en tanke, at hans kone på det tidspunkt havde rigeligt at se til med et barn på fire år, et andet på halvandet og et i vente. Så når Charlotte Busk tænker tilbage på Jean-Claude og hans ophold, er det ikke med umiddelbar glæde. Også fordi hun ikke talte fransk og derfor havde svært ved at tale med ham, når hun var alene med ham om dagen.
– Om aftenen, når min mand kom hjem, satte han sig til klaveret og sang franske børnesange sammen med Jean-Claude og talte fransk med ham. Så gik det bedre.
Fra hans Jean-Claudes ankomst husker hun, at han stank af kemikalier fra aflusningen – og at han frøs, selvom det var sommer. Ja, hun husker det, som sad han nærmest klistret til radiatoren fra ankomsten, til han rejste sidst i november. Hun mener, at Jean-Claude var hos familien i et halvt år.
– Han kaldte mig Madame Busk – og når den lille, Troels på halvandet gjorde noget forkert, lød det ”Madame Busk, Troels må ikke”.
Fru Busk kan også huske, at Jean-Claude kravlede op på køkkenbordet og kiggede på hylden med krydderier.
– Han savnede krydderier i maden. Vi spiste jo dansk børnemad som grød, sødsuppe og kærnemælkssuppe, og jeg anede intet om fransk mad.
Fru Busk husker også, at Jean-Claude fik en god ven i naboens søn, Jørgen, som han holdt forbindelsen med i flere år. Ligesom han og familiens ældste barn, Bente, legede godt sammen.
Sommerferie på Fanø
– Da han skulle hjem, kan jeg huske, at min svigerinde havde syet et fint sæt tøj til ham med kasket til, så han var helt pæn, da han rejste.
Familien holdt forbindelsen ved lige med Jean-Claude i årene efter. Der blev sendt pakker og julebreve fra Danmark, og Jean-Claude sendt billeder blandt andet fra soldatertiden i Algeriet.
Jean-Claude med soldaterkammerater under militærtjenesten i Algeriet (årstal ukendt)
Sidste livstegn fra ham kom i form af et par bryllupsbilleder, taget af en fotograf i Saint Nasair, da han blev gift med Josete den 23. april 1966.
Selvom Fru Busk så mange år efter stadig ikke mindes Jean-Claudes ophold med begejstring, husker hun alligevel, at hun ”blev så trist over, at jeg ikke skulle se ham mere”, da han rejste tilbage til forældrene i Saint Nazair.
Familien Busk har flere gange besøgt Frankrig, men har aldrig været i Saint Nazair.
Datteren Lise mener at huske, at hendes far på et tidspunkt fik meddelelse om, at Jean-Claude er død.
Ligger nogen inde med oplysninger om Jean-Claude Lemaître kan de kontakte Aase Nørrung. aasenoerrung@gmail.com