Marijke van Alphen-Jansen

Danmarkshistorie fra 1946-2015
fortalt af Marijke van Alphen-Jansen, Holland

Krigen i Holland

Jeg tror, mine danske minder begynder allerede i 1944/45. Vi var jo besat af tyskerne fra 1940 til 1945, og de sidste par år i krigen var de sværeste. Vi sultede og skulle evakueres. I september 1944 havde tyskerne planlagt at nedrive en stor del af byerne i den vestlige del af landet som forsvar og for at bygge bunkere.

Også min far og hans bror skulle arbejde med byggeri af bunkere. Det skulle alle yngre mænd. De saboterede imidlertid arbejdet, og derfor måtte han gå under jorden. Mor og hendes 4 børn flyttede, og hele vinteren boede vi hos vor bedstefar i hans lille hus på den anden side af Haarlem. Allesammen skulle vi sove på loftet. Heldigvis blev vores hus stående, og efter et halvt år flyttede vi i hemmelighed tilbage med alle gardiner trukket for, så at man ikke kunde se, der boede en familie. Altså uden far.

Alle medlemmer af familien, også de små børn, prøvede alt muligt for at få fat i mad. Mor gik i polder for at efterhøste på kartoffelmarkerne. Mange store poser slæbte hun hjem, medens hun var gravid med min senere lillebror. Vi børn gik til bondegårdene for at tigge om brød eller grød. Vi måtte også spise tulipanløg og sukkerroer. Ja, endnu i 2015 kan vi søskende snakke om disse ting, vi så det lidt som sport at samle så meget som muligt.

 

Hr. Jakob Kjeldsen (plejefar), tv. Cobie de Heer fra Ijmuiden i nærheden af Haarlem, th. Marijke Jansen	Fru Anna Hjortkær Kjeldsen (plejemor). Fra venstre: Corbie de Heer, sønnen Jørgen Kjeldsen og Marijke
Corbie, Jørgen og Marijke

 

Efter Krigen

Vi kom godt igennem krigen; også far kunne komme hjem igen efter mai 1945. Men det hele var altså anledning af at alle mine søskende af Red Barnet blev sendt til bedre steder på landet uden for de vestlige større byer. Den gang var jeg 12 år, og jeg kunde komme lidt længere væk, helt til Danmark.

Der kom 14 børn til Års, og sammen med en pige, Cobie de Heer, boede jeg 3 1/2 måned, fra april til juli 1946 hos Jakob og Anna Hjortkær Kjeldsen på Himmerlandsgade. Sammen med Anna’s søster Inga og ægtefælle Kaj Larsen havde vi 2 familier som plejeforældre. De boede tæt ved hinanden. Tante Inga’s familie vilde også have plejebørn, men de havde allerede 4 børn og ikke soveplads til ekstra børn. Men de deltes om at give os omsorg. Der blev syet kjoler og andet tøj, vi fik med til Holland. Vi havde en dejlig tid hos dem, vi blev forkælet meget mere end hjemme.

Sproget gik lidt efter lidt bedre efter nogle uger, vi var jo unge. Sommetider gik vi hen i skolen og vi kunne more os i gården til trælast- og landbrugsforretning, og med børnene hos Inga og Kaj på Søndergade, hvor vi var velkomne. Senere gik vi bl.a. i svømmebassin. For første gang begyndte jeg at brodere. I Holland broderede jeg ikke så tit, men i Danmark syede jeg en lille dug med bl,a, Aars 1946 på. Jeg har den endnu nostalgisk liggende herhjemme.

Maden kunne vi meget godt lide, for eksempel frikadeller med brun sovs kan jeg huske. Cobie var lidt yngre end jeg, og sommetider havde hun hjemve. Hjemme i Holland havde hun kun en lillebror, men fordi vi kunde lege med tante Inga’s børn, Lasse ca.8 år, Lisbeth 6 år, Niels 4 år og Dorthe af 2 år, havde vi jo mange unge at være sammen med.

I maj 1946 gik vi med i optoget i Års i anledning af befrielsesdag, altså også alle hollænderbørn – med hollandske flag. Også i juni eller juli kørte vi – ja med bil!!!! til Hvalpsund, hvor familien havde lejet sommerhus.

 

Billeder fra Hvalpsund, hvor familien Kjeldsen havde lejet sommerhus. På billederne ses Marijke, Anna Kjeldsen, Cobie og Jørgen

Efter jeg kom hjem fra Danmark, begyndte jeg med gymnasie-undervisning, og tre år senere i 1949 havde jeg sparet så mange penge op, at jeg kunde rejse til Års igen i sommerferien. Jeg havde lidt hjemve efter det gode og rolige liv på landet der og de dejlige familier. Og jeg vidste, jeg var velkommen hos dem.

Imidlertid havde tante Anna fået en lille datter, Karen, i 1948. I 1946 havde hun kun en søn, Jørgen, som nu var ca. 10 år.

I 1949 ferie havde jeg også to veninder, Ella Larsen og Ilse Christensen. Vi spadserede i anlægget sammen med tante Anna og barnevognen for selskabs skyld. De var meget søde, men jeg kan ikke tænke mig, at piger på 16 eller 17 år vil gøre det i 2015.

I svømmebassinet var der også nogle unge mennesker at underholde med. Første gang var jeg lidt forelsket, Verner var hans navn, men han havde præference for en anden pige. Også bademester Hans og hans kone Amalie kan jeg godt huske. Det var en hyggelig tid.

 

Marijke sammen med Ella Larsen og Ilse Marijke (Christensen i Års anlægget 1949)	Jørgen, Anna Kjeldsen og Marijke (Ebeltoft? 1949)	Marijke, Dorthe Larsen, Lisbeth Larsen og Anna Kjeldsen med Karen Kjeldsen i barnevognen (Års 1949)

 

Efter 1951

Også efter skoleafslutningen i 1951 var det Års’ familier som var tiltrækkende for mig. Jeg begyndte med Danskundervisning og blev medlem af Skandinavisk Forening i Holland. På denne måde møder vi, altså senere også min mand Wim og vore 2 drenge Paul og Dick, mange Skandinavien entusiaster.

Jeg kan ikke huske, hvor mange gange vi var i Danmark. Vi besøgte familien i Års mange gange i sommerhuset ” Vi-6”. Efterhånden lærte vi hele familien at kende, også fordi onkel Kaj’s søster Tante Inger og hendes 4 drenge havde et sommerhus i Hou på den anden side af Mussmandsvejen.

Alle børn i de tre familier voksede, giftede og fik børn igen. Jeg har en seddel i min ordbog med alle navne af fætter, kusiner osv.ellers kan jeg ikke være med. Vi blev inviteret til mange fester, men også til flere begravelser gennem de 70 år. Alle mine plejeforældre er der ikke mere. Men også i vores egen generation er flere døde allerede. Niels, Lisbeth, Jørgen, Lasse’s kone Bodil og nu en par måneder siden min mand Wim.

 

Fra venstre: Paul, Dick, Vim og Marijke van Alphen, Inga Larsen, Anna Kjeldsen, Dorthe og Pernille Larsen.	Sommerhuset ” Vi seks” i Hou

Men Wim havde en slags hobby, han har lavet en DVD med oplevelser i vores danske familier fra 1960 indtil 2005. Her på billedet fra sommerhuset i Hou står alle generationer.

Tante Anna og tante Inga besøgte os i Holland, ligesom Dorthe og Per og flere andre har sejlet med os i Holland, Danmark og Jugoslavien.

 

En stor del af Marijkes danske familie i sommerhuset ”Vi seks” i Hou (1993)

 

2015

Efter min mands dødsfald i marts dette år har jeg besøgt Dorthe og Per Buttenschøn, som var i Hou. De hentede mig i Billund lufthavn, og vi havde en dejlig uge sammen. Jeg nød både deres selskab i sommerhuset Vi-6 ,og jeg kunde også låne en el-cykel til at køre rundt omkring i det herlige bakkede landskab.

 

Dorthe bor nu med sin mand Per i Bargemon, Frankrig, hvor Marijke og hendes mand Wim besøgte dem i år 2000	Marijke i sommerhuset i Hou 2015
Dorthe og Per Buttenschøn i Hou (2015)

 

Jeg ved ikke, om det var mit sidste besøg til Danmark, for uden bil er det jo besværligt. Men man ved jo aldrig, om lejligheden og alderen tillader det…. Jeg kan kun sige tak for alle de gode minder, ikke kun for mig, men også for min familie.

(en lettere redigering er foretaget af Aase Nørrung, august 2016)

Supplerende efterskrift fra Marijke: Jeg kan huske, at der var fjorten børn fra Haarlem, der kom til Års. Blandt dem var Robert Kloster, der boede hos familien Stampe, som desværre alle sammen er døde nu. Jeg husker også Jannie Leis og Jopie Halter. Cobie de Heer, som jeg var sammen med, holdt jeg ikke forbindelsen til, da jeg flyttede til den østlige del af Holland